KB Marine

Salg, service & reparation af både og motorer.

Om KB

KB Marine er etableret år 1995 i Strandby, af Kent Østergaard og Bent Nielsen.

Begge er automekanikere og deler interessen for marine motorer, motorbåde og speedbåde, og beliggenheden tæt ved flere af Limfjordens førende lystbådehavne gav fra starten firmaet et godt kundegrundlag.

Der er hundredevis af motorbåde i de mange lystbådehavne i regionen, og vi mærkede hurtigt, at der havde været stort behov i Vesthimmerland for et professionelt værksted med speciale i marine motorer, siger Kent Østergaard og Bent Nielsen.

Samtidig med etableringen fik KB Marine salg og service af Mercury, og firmaet har gennem årene fået stor ekspertise i indenbords og udenbords motorer fra Mercurymarine.

KB Marine har et betydeligt salg af nye påhængsmotorer fra Mercury, og firmaet yder service på alle mærker. Endvidere har KB Marine gennem årene leveret og monteret adskillige større, indenbords motorer i såvel motorbåde som fiskerbåde og andre erhvervsfartøjer.

Salg af kundetilpassede, professionelle gummibåde er en anden væsentlig aktivitet. KB Marine indretter og apterer bådene efter kundens behov, og på kundelisten står f.eks. teambuildingsvirksomheder samt Falck, Farsø og Løgstør Kommunes Beredskab.

Kent og Bent råder over cirka 500 kvadratmeter indendørs værksted samt et betydeligt areal udenfor. På værkstedet findes alt fornødent specialudstyr til de fleste gængse marinemotorer, og KB Marine monterer og servicerer alle former for skibs-elektronik, GPS-systemer m.v.

KB Marine fik i 1996 forhand­ling af Tohatsu påhængsmotorer for at supplere Mercury-programmet. Tohatsu er Japans ældste producent af påhængsmotorer, og mærket har været i Danmark i mere end 30 år.

De nye motorer fra Tohatsu kommer i en TLDI-version, som giver en brændstofbesparelse på mellem 34 og 78 procent i forhold til en almindelig 4-takter eller 2-takter. Motoren er kendetegnet ved en ekstrem lav vægt i forhold til ydelse, og den ses som en afløser for de tunge, traditionelle 4-taktsmotorer.

Til daglig arbejder Bent som automekaniker hos Ford i Aars. Herved er KB Marine altid opdateret med den seneste forskning og klassiske motorteknologi, som i vid udstrækning kan bruges i arbej­det med marinemotorer.